Jeg lavede små snebolde til ham som han kunne kaste med eller ligge på sin 3-hjulede cykel til stor morskab for både ham og mig selv.

Nu er sneen væk og vi længes alle efter foråret. Ude i min lille have titter små skud op af jorden, alle de tulipaner som jeg lagde i jorden i efteråret og alle mine stauder ( hostaer, bonderoser, akelejer, sommeranemoner) det hele venter med glæde på at få lov til at springe ud om 1-1½ måneds tid. Jeg nyder denne her tid, hvor jeg dagligt må en tur i haven for at se hvor meget de små skud er vokset i løbet af natten. Jeg venter altid med spænding for at se hvor mange af de løg jeg har lagt bliver til noget eller om det blot bliver til blade uden blomster.
Men indtil da må vi nøjes med disse skønne t-shirt til drengene og drømme os til varmere himmelstrøg som f.eks Hawaii.Motivet på t-shirtsne er i hvertfald ikke til at tage fejl af. De er syet i viskose-jersey og er i en helt fantastisk kvalitet. Jeg har syet en med turkise ærmer og en med limegrønne. Begge helt skønne.
Jeg har syet dem i en str. 62,68 og 86


Det næste der ligger for tur på klippebordet er en sømandtrøje til de små. Så den glæder jeg mig til bliver færdig.